Peter Aarslev Terapeutisk hypnose og hypnotisør

Mere om hypnose

Hvad er så hypnose?

Hypnose er hverken nyt eller særlig mystisk. Lad os tage den korte historie bag hypnose først.

Hypnose er første gang nævnt i ca. 3500 år gamle historiske egyptiske skrifter. Hypnose som moderne behandlingsform er ca. 100 år gammel. Sigmund Freud, grundlægger af psykoanalysen og dennes elev Carl Gustav Jung var begge optaget af hypnosetilstanden i forsøget på at udarbejde personlighedsmodeller der skildrer deres opfattelse af det moderne menneske. Hypnose har gennem mange år haft et noget uretfærdigt billede af at være til skæg og ballade, let overtro eller som et middel til at opnå ufrivillig kontrol over andre mennesker. Hypnose er også til skæg og ballade, det er dog hypnose med et helt andet sigte, end terapeutisk behandling. Hypnose med et terapeutisk sigte kræver indsigt, respekt, tillid og erfaring fra et levet liv. Og så er det selvfølgelig ikke muligt at overtage andres vilje, og få den hypnotiserede til at gøre ting mod dennes ønske. Den hypnotiserede ville ganske enkelt træde ud af hypnosen, om man var hjerteløs nok til at forsøge.

 

Psykens indre sammenhæng

Hypnose er en særlig form for opmærksomhed. For at forstå hvad hypnose er og ”gør” ved den hypnotiserede, er der brug for at forstå hvordan mennesket psykologisk hænger sammen. En ganske udmærket personlighedsmodel til at forstå psykens indre sammenhænge, er Freuds psykodynamiske personlighedsmodel. Jeg har gennem tiden mødt mange der kritiserer Freuds model for at være gammeldags. Det skal jeg ikke afvise er tilfældet. Freuds model er meget simpel og beskriver det moderne menneskes indre og iboende konflikter meget præcist, gammeldags eller ej.

 

Menneskets psyke er ifølge Freud opdelt i 3 dele;

-overjeg (den vurderende og moralske del af psyken )

-jeg (det bevidste rationelle og emotionelle selv)

-id (det ubevidste)

 

Overjeget er den moralske og den værdibaserede del af vor psyke, der hvor alle ”Jeg burde”, ”Du skal yde før du kan nyde” er indlejret. Den del af vor psyke hvor vores opdragelse der lægger moralske begrænsninger for vores ”jegs” virke. Det er her vores dårlige samvittighed, selvbebrejdelser , skam, skyld og negative forestillinger huserer.

Jeg’et er den del af psyken som er den bevidst handlende og vælgende del af vores psyke. Jeg’et er uden vurderinger og moraliseringer af os selv eller andre.

 

Id’et er det oprindelige utæmmede menneske. Der hvor seksualiteten, de primitive oprindelige behov og drifter findes. Den del af personligheden der ikke kan sættes på pause, der hvor behovene når de opstår, kræver øjeblikkelig opfyldelse.

 

Oppefra presser overjeg’et jeg’et med dets krav om normer, behovsudsættelse, social og emotionel kontrol. Omvendt presses jeg’et nedefra af id’ets impulser og lyststyrede øjebliksfiksering.

 

Det er ikke altid let at være jeg’et…

 

Det siger sig selv, at man har behov for et sundt forhold mellem de 3 dele af psyken. Et sundt forhold betyder at man er i stand til at have et udbytterigt forhold til sig selv og andre. At man er i stand til at lære af sine erfaringer, give meningsfuld plads til andre mennesker i sit liv, og leve et for sig selv, og set udefra, tilfredsstillende og meningsfuldt liv. Med andre ord få det bedste ud af på den ene side den normative kontrol, på den anden side spontaniteten, og fortolknings- og beslutningsapparatet kaldet jeg’et fanget i midten.

 

Har man et stærkt overjeg og et undertrykt id er man neurotisk med en stærk genkendelse af sig selv i forhold til andre, samt en god impulskontrol og en iboende usikkerhed omkring specielt det kropsligt spontane.

Har man et svagt overjeg og et stærkt id er man flegmatisk, lyststyret og med en svag impulskontrol, samt udfordringer med at adskille sine egne tanker, lyster og forestillinger fra andre menneskers.

 

Jeg håber du forstår tankegangen…

 

Det er vigtigt at understrege, at modellen ikke forklarer og afdækker alle sammenhænge i den menneskelige psyke. Der er et element af noget uforklarligt, poetisk, mytisk og ganske uforståeligt ved det at være menneske. Noget der undslipper beskrivelsen i det øjeblik man prøver at gøre netop det. Netop derfor skal ethvert menneske opleves unikt og respektfuldt, og ikke presses ned i en personlighedsmodel. Modellen kan bruges som et generelt kort over hvordan vi mennesker er skruet sammen, og hvordan vi sådan helt generelt og overordnet skal forstås og læses.

 

Når det så er sagt, er vi på den anden side også bemærkelsesværdigt ens. Vores måde at vise følelser på og forstå dem, interagere med andre mennesker, er forbløffende ens. Man kan med ret hævde, at vi oplever grader af forskelligheder i vores følelsesliv. Alle oplevelser er individuelle i deres udtryk, men kollektive i deres udspring.

 

Der er lavet mange undersøgelser og studier af vores måde at fortolke og behandle stimuli på. En af pionererne, B.F. Skinner, faderen til den moderne behaviorisme, studier i adfærd, fandt at vi reagerer og fortolker ens på det biologiske plan. Det er også derfor det er så let for forretningsverdenen at forføre os, vi reagerer relativt ens på de generiske og primitive stimuli vores sanseapparat bliver udsat for. Men vi mennesker er som ovenfor beskrevet, så meget mere end det.

 

Når det kommer til vores sociale- og vores åndsliv, er der næsten ikke nogen grænser for hvor forskelligt vi reagerer og handler.

Det gør det så heller ikke specielt meget lettere rationelt og emotionelt at skulle navigere i en verden der er under konstant indre forandring i en hastighed intet samfund før vores har oplevet.

 

 

Det var kort om psyken. Så var der det med hypnosen…

Hele vores samfund er baseret på forestillingen om at vi mennesker ideelt har frie og rationelle valg. Der er noget befriende i at tro på, at det hænger sådan sammen. At jeg altid har muligheden for at ændre mine vilkår. Vi er nok sådan generelt enige om, at det jo nok ikke er tilfældet. Og heldigvis da. De fleste af os går rundt og er utilfredse med allehånde karaktertræk, tanker, handlinger med videre. Tænk på hvor let det er at sige til et andet menneske "jamen du skal jo bare gøre.... det gjorde jeg." Og tænk på hvor kontraproduktivt det er, hvis dette råd ikke lige præcis dækkes af min selvopfattelse. Det har jo ganske rigtigt den stik modsatte effekt.

 

Forestil dig, at du kan have en dialog med dig selv, om hvorfor det lige netop er svært for dig at ændre på et eller andet vilkår der generer og begrænser dig. En dialog renset for selvbebrejdelser eller anklager. Jeg garanterer dig for, at svaret findes, og det findes inde i dig.

Hypnose er en særlig vågen og bevidst tilstand. Tilstanden kan billedligt talt forklares med, at over-jeg'et, den vurderende del af psyken, er sat ud af kraft. Hypnose som fænomen er meget kraftfuldt og virkningsfuldt. Forestil dig, et karaktertræk hos dig selv der irriterer og begrænser dig. Forestil dig de tanker og følelser der er forbundet med dette karaktertræk i en given situation. Vi reagerer på samme måde i identiske situationer, ud fra en simpel overlevelsesteknisk betragtning - også selvom det opleves uhensigsmæssigt. Altså reproduceres en uhensigtsmæssig eller smertefuld handling indtil mønstret brydes.

Forestil dig så, at du står i selv samme situation, og dine tanker og følelser er neutrale. Forestil dig at du undres over at du tidligere har oplevet dette som et problem. Aaahh - hvad? De fleste af os vil sætte en øjeblikkelig indre dialog i gang, "at var det så let var det jo ikke et stort problem for mig." "Det er et stort problem for mig, ergo skal der meget til før man kan stole på, at det ændrer sig." Men hvad nu hvis det ikke hænger sådan sammen?

 

Forestil dig at du får at vide, at vand er begyndt at løbe op i stedet for ned. Det ville sandsynligvis kræve en del overtalelse før du overhovedet vil overveje udsagnet seriøst - ikke sandt? Under hypnosen ser du vand løbe op som var det, det mest naturlige i verden, hvis hypnotisøren fortæller dig at det nu er sådan verden ser ud for øjeblikket. En, i nogle situationer radikalt ændret verdensopfattelse, kan du tage med dig ud af hypnosen og ind i din hverdag.

 

Kend dig selv, "Gnothi Seauton" står der indhugget på væggen i Apollon Templet i Delfi. Udsagnet er nøglen til mange forandinger i vores liv. Enten ved at vi ændrer vores vilkår gennem de bevidste og for os mulige valg vi træffer, og dermed ændrer synet på os selv og vores formåen. Eller ved at vi får et bedre kendskab til os selv, og dermed får et udvidet batteri af valgmuligheder. Og de valg vi, af forskellige grunde kan træffe, men ikke fastholde beslutningen af, hvad med dem? Hvad med de valg der er truffet igen og igen, men hvis essens løber ud mellem fingrene, hvad med dem? Det er der hypnose kommer ind i billedet

 

Jeg lover dig ikke guld og grønne skove. Jeg kan ikke få dig til at stoppe med at ryge, jeg kan ikke få dig til at kontrollere din jalousi eller vrede. Det kan kun du ved at træffe et valg om at du "vil noget andet" Men en ting er sikkert: Har du truffet et valg om at ændre et vilkår i dit liv, kan hypnose hjælpe dig med at føre valget ud i livet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2013 All Rights Reserved